Gå til hovedindhold

Tandpine eller tandskade

Kontakt den lokale tandklinik i tilfælde af tandpine eller en skade på tænderne. Se også hvad du selv kan gøre ved skader på tænderne.

  • Læs op

Indhold

    Kontakt den lokale tandklinik i tilfælde af tandpine eller skader på tænderne.

    Kontaktoplysninger til Tandplejens klinikker

    Nødbehandling på hverdage i skoleferier/fridage

    I hverdagene i skoleferier er der altid mindst én af Tandplejens klinikker, som holder åbent for nødbehandlinger. Ring til den lokale tandklinik og få oplysning om, hvordan du får hjælp i den aktuelle skoleferie/skolefridag.

    Har du problemer med bøjlen: Kontakt tandreguleringsklinikken

    Hjælp ved tandpine eller tandskade i weekend og på helligdage

    Du kan få hjælp hos Tandlægevagten, Valdemarsgade 1 D st. th., 8000 Aarhus C.

    Tandlægevagten ligger ved Brobjergskolen tæt på Musikhuset. Klinikkens vinduer vender ud mod Frederiks Allé.

    Kontakt tandlægevagten

    Tandlægevagten er åben:

    • Fredag kl. 18-21

    • Lørdag, søndag og helligdage kl. 10-13

    Du kan evt. ringe til tandlægevagten på tlf. 23 62 02 01. Telefonerne lukker 1/2 time før lukketid.

    Du skal ikke selv betale for børn og unges nødbehandling, hvis de er 0-21 år inkl. og fra Aarhus Kommune. Fra 18 år gælder det dog kun for unge født i 2004 eller senere. Læs mere om kommunal tandpleje til 18-21-årige her.

    I tilfælde af større akutte tandskader:

    Kontakt lægevagten på tlf. 70 11 31 31 for at få en henvisning til skadestuen.   

    Skade på en mælketand?

    Sådan skal du gøre, hvis dit barn har slået mælketænderne: Trøst først. Kontakt derefter dit barns tandklinik.

    Skade på en blivende tand?

    Gør sådan ved en tandskade på de blivende tænder: Find tænder/tandstykker, hold dem fugtige og kontakt os hurtigst muligt. En blivende tand kan sættes fast igen.

    Tegn også forsikring for tandskader

    Tandplejen dækker behandlinger, indtil dit barn fylder 22 år. Nogle tandskader kan vise sig senere. Derfor råder vi dig til at have en forsikring, der dækker tandskader.

    Sidst opdateret: 22. december 2023