Fra mandag den 20. april begynder vi igen at indkalde til behandling på klinikken, i første omgang dem der trænger mest til hjælp. Alle behandlinger foregår i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for tandplejeområdet med fokus på at minimere risikoen for smitte med COVID-19.

Tandplejen står også klar, hvis dit barn har behov for uopsættelig tandbehandling, for eksempel i forbindelse med alvorlige tandskader, smerter og betændelsestilstande. Læs herunder, hvordan du skal forholde dig, hvis dit barn har brug for akut tandbehandling.

MØD IKKE OP PÅ KLINIKKEN

Det er vigtigt, at du ikke møder op på tandklinikken, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Udvalgte klinikker tager imod, hvis du har ringet og aftalt en tid på forhånd.

RING TIL OS

Har du brug for hjælp, skal du ringe til din tandklinik. Vi har åben for telefonisk rådgivning mandag-fredag kl. 8-15. Vi kan også aftale en video-konsultation, hvis der er brug for det. Det er vigtigt, at du ikke møder op på klinikken uden en aftale. Find kontaktinfo på din tandklinik her.

SMITTET MED CORONA-VIRUS ELLER KARANTÆNERAMT?

Er dit barn smittet eller i karantæne og har brug for akut tandbehandling, skal du kontakte din tandklinik. Find kontaktinfo på din tandklinik her.

Vi vil i første omgang forsøge at hjælpe medicinsk med for eksempel smertestillende medicin eller antibiotika, indtil barnet er rask eller ude af karantæne. Har dit barn et uopsætteligt behov for tandbehandling, er Tandplejen forpligtet til at koordinere med Styrelsen for Patientsikkerhed, før vi kan tildele jer en tid. I vil hurtigst muligt få besked om, hvor og hvornår vi kan hjælpe.

I GANG MED ET BØJLEFORLØB?

Er du i gang med at få rettet tænder, vil du også kun blive indkaldt, hvis vi vurderer, at det ikke kan vente. Alle andre aftaler udskydes.

Går din bøjle i stykker, eller oplever du smerter, skal du ringe til din lokale tandreguleringsklinik. Det er vigtigt, at du ikke møder op på klinikken uden en aftale. Find kontaktinfo på din tandreguleringsklinik her.

GENEREL INFORMATION OM CORONA-VIRUS FRA AARHUS KOMMUNE

På Aarhus Kommunes hjemmeside får du seneste nyt om coronavirus fra Aarhus Kommune. Følg med i udviklingen på aarhus.dk/borger/corona.