Sommerferien: Hjælp ved tandpine, tandskade eller problemer med bøjlen

Har dit barn brug for akut nødbehandling af fx tandpine eller tandskade i sommerferien? 
Vores vagtklinik er åben kl. 8-15 på hverdagene fra mandag d. 9. juli til og med fredag d. 3. august.
Ring til vagtklinikken på tlf. 8713 1234 - telefonen er åben kl. 8-15, men ring meget gerne i tidsrummet kl. 8-10.

En af vores medarbejdere vil aftale nærmere med dig, om du skal komme med dit barn.
Du får også oplyst, hvilken klinik I skal komme på, og du får en aftale om et tidspunkt, så I får mindre ventetid.  

Har dit barn problemer med tandbøjlen i sommerferien?
Du kan få hjælp med bøjlen hver mandag og torsdag kl. 9-12 i ugerne 28-31 på Tandplejens tandreguleringsklinik i Graven 21, 8000 Aarhus C.
Du skal ikke bestille tid - blot møde op på klinikken i åbningstiden.  
Ved helt akutte gener fra tandbøjlen andre hverdage: Kontakt vagtklinikken.

Tilbud om nødbehandling er for børn og unge (0-17 år inkl.) i Aarhus Kommune og for voksne borgere, der er visiteret til specialtandpleje i Aarhus Kommune.  


Hjælp uden for vagtklinikkens åbningstid
Tlf. 8713 1234 oplyser om mulighed for hjælp. 
Uden for vagtklinikkens åbningstid, kan du også kontakte en privat tandklinik.
Tandplejen betaler nødbehandling for børn og unge (0-17 år inkl.) fra Aarhus Kommune.

Har dit barn en større akut tandskade:
Kontakt lægevagten på tlf. 70 11 31 31 for henvisning til skadestuen.  

Tandpine/tandskade i weekend og på helligdage
Du kan få hjælp hos Tandlægevagten, Valdemarsgade 1 D st. th., 8000 Aarhus C.
Tandlægevagten ligger ved Brobjergskolen - tæt på Musikhuset.
Klinikkens vinduer vender ud mod Frederiks Alle.   

Tandlægevagten er åben:
Fredag kl. 18-21.
Lørdag, søndag og helligdage kl. 10-13.
Du skal ikke bestille tid. 

Ring evt. til vagthavende tandlæge, tlf. 40 51 51 62:
Fredag kl. 18-19.
Lørdag, søndag, helligdag kl. 10-11 eller 12-13. 

Tandplejen betaler nødbehandling for børn og unge (0-17 år inkl.) fra Aarhus Kommune.