Hvordan undgår mit barn at få syreskader på tænderne?

Syreskader er noget andet end huller i tænderne. Det er svært og dyrt at at gøre noget ved syreskader på emaljen. Derfor er det ekstra vigtigt at undgå syreskader.

Sådan undgår dit barn syreskader

  • Drik vand og mælk.
  • Spar på sodavand, cola, saft og juice.
  • Gør den tid, dit barn har noget surt i munden, så kort som muligt.

Derfor: Begræns mængden af det sure, og gør den tid, dit barn har noget surt i munden, så kort som muligt. Derfor er det også bedre at drikke en sodavand på én gang end at tage små slurke over lang tid. Læs mere på vores side om syreskader.

Hvad med sur frugt?

Frugt er sundt. Spis meget gerne flere stykker hver dag. I enkelte tilfælde kan overdreven spisning af meget sur frugt - som appelsiner og citroner - give skader på emaljen. Snak med dit barns tandklinik, hvis I spiser mange sure frugter i jeres familie.

Hvad med slik?

Syrligt/surt slik som vingummi kan også opløse emaljen, hvis dit barn spiser meget af det eller sutter på det i lang tid.