Hvornår skal mit barn til det første tandeftersyn?

Ved det første tandeftersyn skal dit barn først og fremmest lære klinikken at kende. 
Det er et besøg, som ikke ligner den undersøgelse, du selv får hos tandlægen.

  • Dit barn prøver at køre op og ned i tandlægestolen.
  • Bamsen eller dukken er også meget velkommen til at få en tur.
  • Dit barn kan selv prøve at suge vand op af et krus med klinikkens sug.
  • Luft- og vandblæseren plejer også at være et stort hit.
  • Vi tæller hvor mange tænder dit barn har.
  • Sammen taler vi om, hvordan du bedst kan passe dit barns tænder.

Før besøget
Du må meget gerne tale med dit barn om, at:

  • I skal hen og besøge tandlægen.
  • Tandlægen vil vise, hvilke ting hun har (stol der kan køre op og ned, spejl, støvsuger).
  • Dit barn kan vise tandlægen, hvor mange tænder, det har.  

Det er også en god ide at læse vores lille elektroniske historie "Sofus viser tænder" sammen med dit barn.

Bogen fortæller historien om, hvordan Sofus på 3 år viser sine tænder til Lise, første gang han besøger tandklinikken.