Skal mit barn have rettet tænder?

Vi kontakter dig, hvis der er noget med dit barns tandstilling, vi skal tale nærmere om.  

Kontakt også altid gerne dit barns tandklinik, hvis du har spørgsmål.

Det er som regel først i 10-12-års alderen, vi kan begynde at rette på tænderne.
I den alder har børn skiftet de sidste mælketænder, og der tegner sig et billede af den blivende tandstilling.    

I 5. klasse undersøger en specialtandlæge i tandregulering alle de børn, der har en tandstilling, som kræver opmærksomhed. 
Specialtandlægen vurderer, om dit barn har et behov for at få rettet tænder.  

Tandregulering - lokalt eller på centre 
Mindre tandretninger foregår på dit barns tandklinik.
Større behandlinger foregår på ét af vores to centre for tandregulering.
Det ene ligger i Graven - midt i Aarhus.
Det andet ligger i Tranbjerg.

Som udgangspunkt er du med til alle dit barns behandlinger og kontroller.