Gå til hovedindhold

Skal mit barn have rettet tænder?

Dit barn får tjekket tandstillingen ved alle tandeftersyn. Vi taler nærmere med dig, hvis der er noget ved dit barns tandstilling, som kræver opmærksomhed.

  • Læs op

Indhold

    Du er altid velkommen til at tage en snak med dit barns tandklinik, hvis du har spørgsmål om dit barns tandstilling.

    Kontaktinfo til Tandplejen i dit lokalområde

    Vi vil også løbende tale med dig om dit barns tandstilling ved de jævnlige tandeftersyn, hvis der er noget som kræver særlig opmærksomhed.  

    Det er som regel først i 10-12-års alderen, vi kan sætte tandregulering i gang. I den alder har børn skiftet de sidste mælketænder, og vi kan se, hvordan de blivende tænder sidder.

    Alle børn med en tandstilling, som kræver opmærksomhed, kommer til undersøgelse hos en specialtandlæge i tandregulering i løbet af 5. klasse. 

    Specialtandlægen vurderer, om barnet har et behov for at få rettet tænder.

    Tandregulering - lokalt eller på vores tandreguleringsklinik

    Dit barns egen tandklinik tager sig af mindre behov for at få rettet tænder. Større behandlinger foregår på vores tandreguleringsklinik i Viby J:

    Som udgangspunkt er du med til alle dit barns behandlinger og kontroller ved tandregulering.

    Hvem kan få rettet tænder?

    Det er en faglig vurdering af, hvordan tænder og kæber fungerer, der afgør om dit barn kan få rettet tænder. Som udgangspunkt kan dit barn ikke få tandregulering af kosmetiske grunde.

    Tandregulering sker i to faser

    I første fase fører en bøjle tænderne på plads. I fase to skal tænderne holdes fast på den nye plads.

    Tandregulering - sådan er de første besøg

    Først tager vi billeder og aftryk af dit barns tænder. Så lægger vi en plan for behandlingen og inviterer jer til en samtale. Ved tredje besøg får dit barn bøjlen på.

    Sådan skal dit barn børste tænder og bøjle

    Mundens bakterier får mange nye gemmesteder langs med en tandbøjle. Derfor er det ekstra vigtigt at børste grundigt for at undgå, at der kommer huller i tænderne.

    De første dage med bøjle på tænderne

    Dit barns tænder kan godt være ømme i et par dage, efter tandbøjlen er sat på.

    "Holdetråd" efter tandregulering

    En "holdetråd" er en tynd metaltråd, der holder tænderne fast på det nye sted, efter dit barn har fået rettet tænder.

    Før og efter billeder af tandregulering

    Se billeder af tænder før og efter tandregulering. Der er ca. to år imellem billederne.

    Sidst opdateret: 03. november 2023