Gå til hovedindhold

"Holdetråd" efter tandregulering

En "holdetråd" er en tynd metaltråd, der holder tænderne fast på det nye sted, efter dit barn har fået rettet tænder.

  • Læs op

Indhold

    Sådan fungerer holdetråde

    Dit barn får en tynd metaltråd sat fast bag på fortænderne, når tænderne er ført hen, hvor de skal være. Tråden sikrer, at tænderne bliver på den nye plads.

    Dit barn kan vælge at få trådene fjernet - f.eks. omkring 20 års-alderen. Tændernes stilling kan så forandre sig lidt. Tænder kan nemlig flytte sig en lille smule hele livet hos alle mennesker - uanset om de har fået rettet tænder eller ej. Vores anbefaling: Lad trådene blive siddende altid.

    Hold øje med trådene

    Det er vigtigt, at dit barn får trådene kontrolleret jævnligt. Indtil dit barn fylder 22 år*, indgår kontrollen i det almindelige tandeftersyn på tandklinikken.

    Gratis tandpleje slutter ved 22-års-fødselsdagen*. Den private tandlæge, dit barn så vælger, skal fortsætte med at kontrollere trådene. 

    Gå til tandlæge hvis en tråd går løs

    Det gælder både før og efter 22 år*: Gå til tandlæge, hvis en tråd er gået løs. Det er vigtigt, at få den limet på igen - ellers kan det skade tænderne.

    *Tandpleje er gratis indtil 22 år for unge født i 2004 eller senere. For unge født i 2003, er tandpleje gratis indtil 18 år: Læs mere her

    Sidst opdateret: 04. oktober 2023