Hvem kan få rettet tænder?

Sundhedsstyrelsen har fastlagt, hvordan vi skal vurdere dit barns behov for tandregulering.

Sundhedsstyrelsens regler finder du i bilag 1 i Bekendtgørelse om Tandpleje.

Behovet for tandregulering skal have med tænder og kæbers funktion at gøre - for eksempel: 

  • Dit barns kæber og tænder vokser ikke rigtigt i forhold til hinanden.
  • Dit barn bider tænderne skævt sammen.

 

Hvorfor rette på tænderne?

Der er tre mål med en tandregulering:

  • At dit barn har mindre risiko for skader på muskler, kæbeled og tandkød.
  • At barnet bedre kan tygge og bide sin mad over.
  • At dit barn har mindre risiko for at slå tænderne.
Før du beslutter, om du vil tage imod tandregulering til dit barn, inviterer vi dig og dit barn til en samtale.
Sammen gennemgår vi, hvad der skal ske, og hvor lang tid det tager.