Fritvalgspatienter
Retningslinjer for behandling af børn og unge, når du som privat tandlæge har indgået aftale om at yde kommunal tandpleje for fritvalgspatienter fra Aarhus Kommune.
Børn og unge kan frit vælge, om de vil modtage tandpleje på en kommunal eller privat tandklinik. Det kommunale tandplejetilbud og serviceniveau er det samme, uanset hvad de vælger.
Børn og unge er omfattet af det kommunale tilbud, til de fylder 22 år, hvis de er født i 2004 eller senere.
Som privat tandlæge skal du være opmærksom på følgende, når du har indgået en aftale med Aarhus Kommune om at tage imod fritvalgspatienter.
- Patienten skal henvende sig til Tandplejen Aarhus ved ønske om at skifte til en privat tandklinik. Er patienten under 18 år, er det patientens forældre, som skal give os besked.
- Vi skal have en formel aftale med dig om medvirken til den kommunale tandplejeordning efter gældende lovgivning, retningslinjer og overenskomst.
- Hvis den allerede er på plads, sender vi med patientens samtykke relevant journalmateriale samt oplysninger om tidspunkt for næste SU eller FU.
- Først herefter kan du modtage barnet/den unge med kommunalt tilskud.
- Vi skal godkende særligt kostbare behandlinger. Det vil sige behandlinger, som ligger uden for de private tandlægers overenskomst og honorartabel med KL om tandpleje for børn og unge (BUT-overenskomsten).
Tandplejeydelserne honoreres ud fra BUT-overenskomsten. Børn under 16 år modtager 65% tilskud til de fastsatte priser, og for unge på 16-21 år (født i 2004 eller senere) er det kommunale tilskud 100%. Alle ydelser med faste priser i henhold til BUT-overenskomsten må udføres uden forhåndsgodkendelse.
Der gælder særlige regler for tilskud til frie ydelser og særligt kostbare behandlinger, der ikke er omfattet af BUT-overenskomsten, og som derfor kræver forhåndsgodkendelse.
Alle ydelser med faste priser i henhold til BUT-overenskomsten må udføres uden forhåndsgodkendelse.
Søg forhåndsgodkendelse ved frie ydelser og særligt kostbare behandlinger
Ved frie ydelser og særligt kostbare behandlinger skal du som privat tandlæge sende behandlingstilbud til kommunen og få en forhåndsgodkendelse, inden behandlingen påbegyndes. Hvis behandlingen kan godkendes, ydes kommunalt tilskud i henhold til Aarhus Kommunes referencepris for den aktuelle behandling. Hvis tandlægens pris er højere end den kommunale referencepris, er merprisen 100% egenbetaling for forældre/patient.
Send behandlingstilbuddet sammen med indikation for den foreslåede behandling og eventuelt relevante røntgenbilleder til ”Tandplejen Aarhus” via EDI-portalen.
Flerfladet plast i molarer og præmolarer
Ved flerfladet plast i molarer og præmolarer har Tandplejen Aarhus besluttet at yde det kommunale tilskud uden ansøgning og forhåndsgodkendelse.
Referencepriser pr. 1. oktober 2024
Download referencepriserne som PDF her
Ydelse | Kommunal referencepris (inkl. moms) | Kræver forhåndsgodkendelse |
Plastfyldning i lille kindtand på 2 flader | kr. 789 | Nej |
Plastfyldning i stor kindtand på 2 flader | kr. 1.010 | Nej |
Plastfyldning i lille kindtand på 3 eller flere flader | kr. 1.120 | Nej |
Plastfyldning i stor kindtand på 3 eller flere flader | kr. 1.341 | Nej |
Blød bidskinne (Hård/blød - blød - Q skinne) | kr. 1.231 | Ja |
Hård bidskinne (RFS) | kr. 2.712 | Ja |
Operativ fjernelse af visdomstand | kr. 2.830 | Ja |
Æts-bro (MK lavædelt CrCo) | kr. 6.714 | Ja |
Æts-bro (MK højædelt) | kr. 8.543 | Ja |
Æts-bro (Zirkon) | kr. 7.072 | Ja |
Akut/midlertidig plast på fortand (2 eller flere flader) efter traume | kr. 900 | Nej |
Flerfladet plast på fortand pga. caries eller traume | kr. 1.562 | Nej |
Flerfladet plast på fortand pga. f.eks. taptand eller diastema | kr. 1.562 | Ja |
Bonded pladsholder (f.eks. lille kindtand i underkæben) | kr. 940 | Ja |
Smileprotese | kr. 2.345 | Ja |
Rebonding retainer | kr. 589 | Ja |
Fremstilling og pålimning af ny retainer | kr. 940 | Ja |
Retentionsskinne | kr. 1.292 | Ja |
Første fase af en to-faset bøjlebehandling (aftagelige bøjler) | kr. 11.591 | Ja |
Anden fase af en to-faset bøjlebehandling (Faste bøjler) | kr. 14.401 | Ja |
Bøjlebehandling med faste bøjler samt kirurgisk frilægning af fejlplacerede tænder | kr. 18.089 | Ja |
Bøjlebehandling med faste bøjler med evt. tandudtrækning | kr. 18.089 | Ja |
Bøjlebehandling med aftagelige bøjler efterfulgt af faste bøjler | kr. 20.548 | Ja |
Bøjlebehandling med faste bøjler inkl. skrueforankring for at lukke mellemrum ved agenesi | kr. 21.250 | Ja |
Bøjlebehandling med faste bøjler samt teleskop-stænger for at fremme underkæbens vækst (Herbst) | kr. 28.826 | Ja |
Referencepriser pr. 1. oktober 2023
Download referencepriserne som PDF her
Ydelse | Kommunal referencepris (inkl. moms) | Kræver forhåndsgodkendelse |
Plastfyldning i lille kindtand på 2 flader | kr. 720 | Nej |
Plastfyldning i stor kindtand på 2 flader | kr. 934 | Nej |
Plastfyldning i lille kindtand på 3 eller flere flader | kr. 1.041 | Nej |
Plastfyldning i stor kindtand på 3 eller flere flader | kr. 1.255 | Nej |
Blød bidskinne (Hård/blød - blød - Q skinne) | kr. 1.148 | Ja |
Hård bidskinne (RFS) | kr. 2.638 | Ja |
Operativ fjernelse af visdomstand | kr. 2.699 | Ja |
Metalkeramisk krone på en stor kindtand | kr. 6.174 | Ja |
Æts-bro (MK lavædelt CrCo) | kr. 6.761 | Ja |
Æts-bro (MK højædelt) | kr. 8.008 | Ja |
Æts-bro (Zirkon) | kr. 7.180 | Ja |
Akut/midlertidig plast på fortand (2 eller flere flader) efter traume | kr. 827 | Nej |
Flerfladet plast på fortand pga. caries eller traume | kr. 1.469 | Nej |
Flerfladet plast på fortand pga. f.eks. taptand eller diastema | kr. 1.469 | Ja |
Bonded pladsholder (f.eks. lille kindtand i underkæben) | kr. 887 | Ja |
Smileprotese | kr. 2.290 | Ja |
Rebonding retainer | kr. 536 | Ja |
Fremstilling og pålimning af ny retainer | kr. 887 | Ja |
Retentionsskinne | kr. 1.238 | Ja |
Første fase af en to-faset bøjlebehandling (aftagelige bøjler) | kr. 7.905 | Ja |
Anden fase af en to-faset bøjlebehandling (Faste bøjler) | kr. 9.835 | Ja |
Bøjlebehandling med faste bøjler samt kirurgisk frilægning af fejlplacerede tænder | kr. 17.321 | Ja |
Bøjlebehandling med faste bøjler med evt. tandudtrækning | kr. 17.497 | Ja |
Bøjlebehandling med aftagelige bøjler efterfulgt af faste bøjler | kr. 19.953 | Ja |
Bøjlebehandling med faste bøjler inkl. skrueforankring for at lukke mellemrum ved agenesi | kr. 20.480 | Ja |
Bøjlebehandling med faste bøjler samt teleskop-stænger for at fremme underkæbens vækst (Herbst) | kr. 27.545 | Ja |
Faktura sendes elektronisk til Tandplejen Aarhus' EAN-nr.: 5790000419777
Reglerne for omfanget af og kravene til børne- og ungdomstandpleje er de samme, hvad enten tandplejen ydes på offentlig eller privat klinik.
Når du samarbejder med Tandplejen Aarhus om fritvalgspatienter, skal du følge den kommunale tandplejes serviceniveau for indkaldelse og behandling. Det tilstræbes, at journaloplysninger fra tidligere behandlende tandlæge følger patienten, og du forventes at medvirke til kontinuitet i patientens tandpleje i forbindelse med flytning til anden kommune og/eller andet tandplejetilbud.
Første gang du indkalder en ny patient, skal du være opmærksom på indkaldeintervaller. Patienten skal indkaldes efter de intervaller, som fremgår af journalen. Indkaldeintervallet i den kommunale børne- og ungdomstandpleje i Aarhus Kommune er 18-24 måneder. Statusundersøgelser med mindre end 18 måneders interval honoreres kun for patienter i særlig risiko (rød risikoprofil) og/eller med meget høj sygdomsaktivitet.
Ydelsen ’Førstegangsbesøg’ kan kun honoreres, hvis det ikke er muligt for dig at rekvirere journaloplysninger fra tidligere behandlende tandlæge.
Hent oversigt over indkaldeintervaller og opmærksomhedspunkter her
Udfyldelse af OCR-blanket honoreres kun for indberetningspligtige årgange.
Hvis patienten gentagne gange udebliver, skal du kontakte patienten/forældremyndighedsindehaveren med din bekymring. Det samme gælder, hvis patienten udviser påfaldende risikabel sundhedsadfærd og/eller bekymrende sygdomsaktivitet. Lykkes det ikke at skabe kontakt til patient eller forældre, skal du informere Tandplejen Aarhus.
Se i øvrigt afsnittet om underretningspligt herunder.
Vær opmærksom på, at alle private aktører, der udfører opgaver for det offentlige, er omfattet af Servicelovens §153 om skærpet underretningspligt. En underretning er en måde at gøre kommunen opmærksom på din bekymring for, at et barn eller en ung ikke trives og har brug for hjælp og støtte. Underretninger sendes via aarhus.dk.
Du kan læse mere om ansvarsfordeling og om dine og kommunens opgaver i Vejledning for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje (sst.dk) og i Bekendtgørelse om tandpleje (retsinformation.dk).
BUT-overenskomst
Kommunal tandpleje og BUT-overenskomst (åbner i et nyt vindue på kl.dk)
Honorartabeller BUT-overenskomsterne (åbner i et nyt vindue på tandlægeforeningen.dk)
Lov
Sundhedsloven (åbner i et nyt vindue på retsinformation.dk)
Intervaller
Intervaller mellem undersøgelser i tandplejen (åbner i et nyt vindue på sst.dk)