Tandpleje for voksne
Er du voksen og har særlige behov, kan du måske få hjælp til tandpleje. Det kan fx være omsorgstandpleje eller specialtandpleje.
Du kan se under de enkelte tilbud, om du har mulighed for at få hjælp. Du kan også få info om, hvilke afdelinger du skal kontakte.
Er du voksen med nedsat fysisk eller psykisk funktion?
Du kan søge om omsorgstandpleje, både hvis du bor i eget hjem, eller hvis du bor i en plejebolig. Du kan søge om specialtandpleje, hvis du er sindslidende eller udviklingshæmmet og måske samtidig har et fysisk handicap.
Er du hjemløs voksen eller har du problemer med misbrug?
Du kan få tandbehandling hos Socialtandplejen, hvis du er voksen borger i Aarhus Kommune. Du skal være hjemløs eller visiteret via dit være- eller bosted/forsorgshjem, Rusmiddelcenter Aarhus (RCA) eller Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH).
Hvordan kommer du i gang med at få ordnet dine tænder?
Du kan møde vores opsøgende medarbejdere på væresteder og bosteder rundt om i Aarhus Kommune. De kan hjælpe dig med at få en aftale med en tandlæge.
Har du brug for økonomisk hjælp til tandbehandling?
Du kan søge om tilskud til tandbehandling, hvis du er i en særlig situation.