Skade på en blivende tand?
Gør sådan ved en tandskade på de blivende tænder: Find tænder/tandstykker, hold dem fugtige og kontakt os hurtigst muligt. En blivende tand kan sættes fast igen.
Hvis uheldet er ude
Kontakt tandklinikken hurtigst muligt, hvis dit barn:
- Slår tænderne
- Slår et stykke af en blivende tand
- Slår en blivende tand helt ud
Sådan kan du hjælpe
- Prøv at berolige barnet. Det kan bløde en del fra læber og/eller tandkød.
- Find stumper eller hele tænder, der er slået ud.
- Hold dem fugtige (fx i et glas mælk) og tag dem med hen på klinikken.
Husk: Du kan redde en tand der er slået ud
Hvis du har mod på det, kan du selv sætte en blivende tand på plads i barnets mund - jo hurtigere det sker, jo større chance får tanden for at gro fast igen.
Sådan gør du:
- Skyl forsigtigt tanden under rindende vand, hvis der er jord el. lign. på.
- Husk: Rør aldrig ved selve roden af tanden. Hold kun på tandens krone - dvs. den del af tanden du normalt kan se i munden.
- Sæt tanden tilbage på pladsen i barnets mund med et let pres og tag hen på tandklinikken.
OBS: Mælketænder, der er slået ud, sætter vi normalt ikke på plads igen. Det kan skade anlægget til den nye tand.
Sidst opdateret: 22. december 2023