Gå til hovedindhold

Tegn også forsikring for tandskader

Tandplejen dækker behandlinger, indtil dit barn fylder 22 år. Nogle tandskader kan vise sig senere. Derfor råder vi dig til at have en forsikring, der dækker tandskader.

  • Læs op

Indhold

    Vi anbefaler, at du tegner en familieulykkesforsikring, som også dækker tandskader. Tandplejen kan kun stå for behandling, indtil den gratis tandpleje slutter, når dit barn fylder 22 år (gælder for børn født i 2004 eller senere - for børn født i 2003 eller tidligere står Tandplejen for behandling, indtil barnet fylder 18 år). 

    Få tandskaden registreret

    Det er vigtigt, at du får en skade registreret på tandklinikken. Ved alvorlige uheld skriver tandlægen en anmeldelse til din forsikring.

    Det gør vi også, selv om der ikke ser ud til at være sket noget med dit barns tænder. Nogle skader viser sig nemlig først senere og kan først behandles efter, at den gratis tandpleje er slut.

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023