Gå til hovedindhold

Socialtandplejen

Du kan få tandbehandling hos Socialtandplejen, hvis du er voksen borger i Aarhus Kommune. Du skal være hjemløs eller visiteret via dit være- eller bosted/forsorgshjem, Rusmiddelcenter Aarhus (RCA) eller Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH).

  • Læs op

Indhold

    Du kan få hjælp i forskellige tilfælde:

    • Ved akut tandpine
    • Ved skader på dine tænder
    • Hvis du har spørgsmål om dine tænder.

    Er du hjemløs eller tilknyttet Rusmiddelcenter Aarhus under Aarhus Kommune? Så kan du altid få nødbehandling hos Socialtandplejen.

    Du kan møde vores opsøgende medarbejdere på væresteder og bosteder rundt om i Aarhus Kommune. De kan hjælpe dig med at få en aftale med en tandlæge.

    Du kan for eksempel tale med Tandplejens medarbejdere om:

    • Hvordan du kan passe dine tænder bedst
    • Hvordan du kommer til tandlæge
    • Hvordan du får hjælp til at udfylde skemaer, hvis du har brug for økonomisk tilskud til at få ordnet dine tænder.

    Til fagpersoner: henvis en borger til Socialtandplejen

    Udfyld visitationsskemaet til Socialtandplejen i Aarhus Kommune, hvis du vil søge om socialtandpleje på vegne af en borger. Skemaet skal udfyldes af en kontaktperson eller medarbejder på for eksempel det bosted, borgeren er tilknyttet. Skemaet kan ikke udfyldes af borgeren selv.

    Det er også i skemaet, du læser mere om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at borgeren kan modtage socialtandpleje.

    Sidst opdateret: 22. marts 2024