Gå til hovedindhold

Hjælp: tandpine eller tandskade

Kontakt din lokale tandklinik i tilfælde af tandpine eller en skade på tænderne. Læs også, hvad du selv kan gøre ved skader på tænderne.

  • Læs op

Indhold

    I tilfælde af tandpine eller en skade på tænderne skal du kontakte din lokale tandklinik.

    Find kontaktoplysninger til Tandplejens klinikker her

    I hverdagene i skoleferier er der altid mindst én af Tandplejens klinikker, som holder åbent for nødbehandlinger.

    Ring til din lokale tandklinik og få oplysning om, hvordan du får hjælp i den aktuelle skoleferie/skolefridag.

    Har du problemer med bøjlen: kontakt tandreguleringsklinikken

    I weekender og på helligdage kan du få hjælp hos:

    Tandlægevagten

    Tandklinikken Hasle Torv

    Viborgvej 150, 1. sal

    8210 Århus V

    Du kan eventuelt ringe til tandlægevagten på tlf. 23 62 02 01. Find åbningstider på sundhed.rm.dk/akuthjalp/tandlagevagten

    OBS: Behandling i tandlægevagten er gratis for børn og unge under 22 år født i 2004 eller derefter. For årgange født i 2003 eller tidligere skal der betales efter det fyldte 18. år på lige fod med andre voksne.

    Sygesikringskort skal medbringes.

    I tilfælde af større akutte skader skal du kontakt lægevagten på tlf. 70 11 31 31 for at få en henvisning til skadestuen. 

    Trøst først – og kontakt os bagefter

    Det bedste, du selv kan gøre, hvis dit barn har fået en skade på en mælketand, er at trøste og berolige. Det kan bløde en del, især hvis tænderne har ramt læberne.

    Kontakt derefter dit barns tandklinik. Find kontaktoplysninger til Tandplejens klinikker her.

    Sæt ikke mælketænder på plads

    Hvis dit barn slår en mælketand helt ud, skal du ikke prøve at sætte den på plads. Det kan skade anlægget til de blivende tænder.

    Hvis uheldet er ude

    Kontakt din lokale tandklinik hurtigst muligt i følgende tilfælde:

    • Tænderne er slået
    • Der er slået et stykke af en blivende tand
    • En blivende tand er slået helt ud

    Sådan kan du hjælpe

    • Find stumper eller hele tænder, der er slået ud
    • Hold dem fugtige (for eksempel i et glas mælk) og tag dem med hen på klinikken.

    Husk: Du kan redde en tand, der er slået ud

    Hvis du har mod på det, kan du selv sætte en blivende tand på plads i munden. Jo hurtigere det sker, jo større chance har tanden for at gro fast igen.

    Sådan gør du:

    • Skyl forsigtigt tanden under rindende vand, hvis der er jord eller lignende på
    • Husk: Rør aldrig ved selve roden af tanden. Hold kun på tandens krone, det vil sige den del af tanden, du normalt kan se i munden
    • Sæt tanden tilbage på pladsen i munden med et let pres og tag hen på tandklinikken.

    Find kontaktoplysninger til Tandplejens klinikker her

    Tegn forsikring for tandskader

    Vi anbefaler, at du tegner en familieulykkesforsikring, som også dækker tandskader. Tandplejen dækker behandlinger for børn og unge til og med 21 år*, men nogle tandskader viser sig først senere.

    *Gælder for børn og unge født i 2004 eller derefter. For unge født i 2003 eller tidligere, dækker Tandplejen behandlinger til og med 17 år.

    Få tandskaden registreret

    Det er vigtigt, at du får en skade registreret på tandklinikken. Ved alvorlige uheld skriver tandlægen en anmeldelse til din forsikring. Det gør vi også, selv om der ikke ser ud til at være sket noget med tænderne. Nogle skader viser sig nemlig først senere og kan først behandles efter, at den gratis tandpleje er slut.

    Sidst opdateret: 2. oktober 2024