Hent vores apps
Børstevenner er til de helt små børn, hvor det kan være en udfordring for forældre at få lov til at børste tænderne.
Tandsjov er især til den aldersgruppe, som får de første rokketænder - og måske besøg af tandfeen?
Avatand er til de halvstore børn i 10-års alderen - hvor de selv kan begynde at børste tænderne rene.
Børstevenner
Synes du, det er en udfordring at børste tænder på dit lille barn? Vores app "Børstevenner" kan måske hjælpe dig, så dit barn accepterer, at det er dig, der børster.

I Børstevenner vælger dit barn, hvilket dyr der skal være børsteven ved denne tandbørstning. Dyret børster med, mens du børster dit barns tænder.
Se hvad dyret gør, når dit barn har fået børstet tænder tre gange.
Hent Børstevenner gratis
Hent Børstevenner til Android i Google Play
Hent Børstevenner til iOS i App Store
Tandsjov
I vores app Tandsjov gælder det bl.a. om at børste tænder sammen med superhelten Bisse og om at samarbejde om at hjælpe Tandfeen med at finde rokketanden i tandspillet.
Vores app Tandsjov er især målrettet børn på 5-7 år, hvor rokketænder og Tandfeen ofte har en stor plads i bevidstheden.
Om Tandsjov
Dit barn kan en masse forskellige ting i Tandsjov, som er helt gratis:
- Børste tænder sammen med Bisse. Rene tænder giver en tandbørste, som barnet kan bruge i spillet.
- Tage et billede af sit rene smil til børste-loggen.
- Finde rokketanden for Tandfeen sammen med kammerater eller en voksen - børnene får spændende opgaver på vejen rundt.
- Se film om rokketænder og tandbørstning.
- Tandpusle - sætte tænderne på de rigtige pladser.
Hent Tandsjov gratis
Avatand
Design din egen Avatand, så du kan børste, quizze og spille. Få fun facts om tænder, mens du børster.
Om Avatand
Dit barn kan en masse forskellige ting i vores app Avatand:
- Designe sin egen Avatand, som kan hjælpe med at børste de skøre bakterier væk.
- Få fun facts mens dit barn børster.
- Tage et billede af sit rene smil til sin børste-log.
- Spille og jagte bakterier.
- Quizze og tjene ekstra tandbørster, som dit barn kan bruge i spillet.
Avatanden minder også om, hvornår det er tid til, at barnet skal børste tænder.